Unitek

Unitek

Unitek A/S blev grundlagt i 1985, og er et moderne, meget velkonsolideret firma som består af personer med høj kompetence indenfor udvikling af elektronik og software. Unitek A/S beskæftiger sig primært med udvikling af avancerede adgangskontrol­systemer med berøringsfri kort (RFID/Proximity), magnetkort mv.

Udvalgte produkter

LS10-IP

Låsecomputeren er robust opbygget, har stor immunitet over for elektrisk støj, og er derved meget velegnet til brug i industrielle miljøer. Printet er testet og CE-mærket efter de strengeste krav i EMC-direktivet. Via låsecomputerens kommunikationsport kan op til 65.000 enheder udveksle data med hinanden og en pc. Låsecomputere fås med kommunikationsforbindelse til RS485 eller både RS485 og Ethernet. Som standard kan låsecomputeren indeholde op til 2.500 nøgler (personer) og dette kan udvides til 65.000 nøgler. Låsecomputeren indeholder egen strømforsyning, som kan forsyne både lås, læsere og andet eksternt udstyr samt oplade det tilsluttede backupbatteri. Ved total strømsvigt beskytter et indbygget batteri data i op til 10 år. Låsecomputeren kan leveres i metalkasse eller på aluminiumsplade til tavlemontage og til DIN-skinnemontage i fx en UG12 el-tavle. Alle forbindelser er forsynet med aftagelige kvalitetsklemmer.

T370

Berøringsfri læser anvendes, hvor det ønskes at benytte et robust og vedligeholdelsesfrit identifikationssystem. Via det baggrundsbelyste tastatur kan en eventuel PIN-kode indtastes. Muligheden for at kombinere nøgleaflæsning og PIN-kode indtastning giver ekstra høj sikkerhed. Læsning af nøglen, som sker på under 1/4 sek., foregår ved at nøglen holdes op foran læseren. Berøringsfri ISO-kort kan leveres med en magnetstribe, der er kodet med samme kode, som kortet udsender. Disse kort kan så benyttes i et blandet system af magnetkortlæsere og berøringsfri læsere. Holdes nøglen foran læseren i 5 sek. sendes en kommando, som kan tilkoble tyverialarmen, slukke lyset mv.

Ønsker du yderligere information om Unitek som virksomhed?

Besøg Unitek